Forside · Artikler · Links · Nyhedskategorier Maj 05 2026 11:34:02
Navigation
Forside
Artikler
Links
Nyhedskategorier
Kontakt siden
Fotoalbum
Søg
Weblog
Besøgende
Gæster online: 2
Ingen brugere online

Antal brugere: 27
Ikke aktiverede brugere: 301
Nyeste bruger: Elseeth
Klokken
Polterabend.
Så er det vist blevet min tur, til at berette om mit polterabend som foregik i går. Jeg var jo godt klar over, at det var i går det skete, da de havde sendt mig en invitation til det. De var godt klar over, at det ville være bedst, hvis jeg var forberedt på det, da jeg ikke er meget for overraskelser. Men jeg viste ikke hvad der skulle ske.

Det startede faktisk fredag aften, hvor mine to veninder fra Jylland, Rikke og Trine ankom og satte min søster af hos os. Hun skulle så sove her, men de to andre tog til København for at spise og sove på et hotel.

Lørdag tog min søster og jeg lidt tidligere afsted, da vi gerne lige ville kigge i Ballerup Centret efter en bluse til mig. Boris tog med - hvis vi nu faldt noget gad vi ikke slæbe på det hele dagen. Vi gik ind i en Vila butik, hvor Boris fandt en rigtig flot kjole og en top der passede dertil. Det mente han bestemt, at jeg skulle prøve. Det var bare flot og sad som det skulle. Så det mente han bestemt at jeg skulle have af ham - fint med mig smile.gif Men havde jo bare sandaler på - så han fandt også lige et par rigtig søde guldsko som passede perfekt dertil. Dem fik jeg også. Så havde jeg lige pludselig noget helt andet tøj på end de jeg først havde regnet med.

Klokken 12 skulle vi mødes med mine veninder og kolleger udenfor Tivoli. Derefter gik vi i samlet flok til Hercegovina, hvor vi skulle spise frokost - rigtig lækker mad. Trine holdt en sød tale for mig og de havde købt en T-shirt, som de alle skrev en hilsen på og den skulle jeg så have på resten af dagen. Inden vi gik i gang med at spise havde de arrangeret, at jeg skulle gætte nogle forskellige ting - "tip 12 rigtige". En kollega holdt mig for øjnene, mens en anden lagde ting ind under et stykke stof. Der var jordbærsyltetøj, vat, sand, savsmuld, müsli, lakrids, candyfloss, vingummi, vand og vådt papir. De ved at jeg HADER at røre ved vådt papir, så folk skreg af grin da det kom!

Efter frokosten gik vi rundt i Tivoli, hvor jeg skulle gennem en masse forskellige dicipliner, hvor de andre skulle give mig en samlet karakter for motorik og udførelse! De havde alle fået små pointskilte som de skulle holde op, når jeg var færdig. Var blandt andet til pileskydning, hestevæddeløb, frøkast, basketball, vandpistolskydning, fotografering og mange andre ting. Det var helt vildt sjovt og jeg vandt en masse små bamser, som efterhånden blev bundet i mit hår og sat fast i min T-shirt.

Efter en del timer i Tivoli skiltes vores veje. Kollegerne fordufttede, for nu var det bare de nærmeste veninder - Rikke, Trine, Susanne og min søster - der skulle hygge. Vi gik ned ad Strøget og ned på Baron von Dy, hvor vi skulle spise kl halv syv. Fik rigtig lækker mad og det sjove var, at der var 4 andre på polterabend derinde samtidig med os.

Derefter gik ved tilbage til Tivoli for at se det med alle lysene. Jeg havde ikke fået brugt alle de penge, som de havde samlet ind til mig, da de blev enige om, at jeg skulle ind i Build a Bear og lave min egen bamsebrud. Det var bare helt vildt sjovt og jeg fik den sødeste bamse med hjem!

Ved 23 tiden gik turen til Ballerup, hvor vi alle, med undtagelse af Susanne, skulle sove. Der var vi alle temmelig trætte efter en lang og begivenhedsrig dag. Havde snakket om at gå i byen, men var træt og en af pigerne var gravid, så blev ikke til noget. Gjorde mig nu heller ikke noget. Så hyggede vi bare lidt da vi kom hjem og faldt i søvn ret hurtigt.

Så alt i alt - en helt perfekt dag, lige i min ånd
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registeret bruger for at kunne vurdere en tekst.

Log ind eller meld dig til.

Teksten er ikke vurderet.
Indlogning
Brugernavn

Kodeord



Er du ikke registreret bruger endnu?
Klik her for at blive det.

Har du glemt dit kodeord?
Få tilsendt et nyt ved at klikke her.
Replikboks
Du er nødt til at logge på for at skrive en replik.

Ole Willer Poulsen
18 oktober 2009
Hej Dorthe! Tak for kikket, hvor er han kær Patrick. Mette & Ole

Dorthe
24 juli 2009
Tak tak, ja Boris var hurtig at få flyttet domænet. Nu skal jeg bare have opdateret lidt på hjemmesiden.

dreyer
15 juli 2009
til lykke med dit nye domæne. det ser da ud til at være klar allerede

dreyer
11 november 2007
Til lykke med jeres nye hus. Flotte billeder af huset.

Dorthe
22 januar 2007
Så er min hjemmeside endelig oppe at køre igen, efter at have været nede siden den 29. december 2006!

Rut Smith Laadal
21 august 2006
Hejsa søde og take for sidst. Det var et flot, hyggeligt og vellykket bryllup og en god fest. Billederne er blevet rigtig gode, men det siger sig selv når I to er så søde smiley Knus Rut

Dorthe
18 maj 2006
Så er der kommet nye billeder i fotoalbummet - fra Cathrines konfirmation.

Onkel
17 december 2005
I ønskes alle en god jul. Har i nu husket at købe de sidste julegave

Dorthe
07 december 2005
Ja vi knokler stadig deruda' med lejligheden - er i gang med garderoben som gerne skulle være sidste del af projektet...

susannemadsen
06 december 2005
Det ser ud som om I har haft nok at lave på lejligheden

Replikarkiv
Copyright © 2005