Forside · Artikler · Links · Nyhedskategorier Maj 18 2024 11:08:58
Navigation
Forside
Artikler
Links
Nyhedskategorier
Kontakt siden
Fotoalbum
Søg
Weblog
Besøgende
Gæster online: 1
Ingen brugere online

Antal brugere: 27
Ikke aktiverede brugere: 301
Nyeste bruger: Elseeth
Klokken
7 - Min fars tale
Kære brudepar, Kære Dorthe og Boris.
Vi har alle glædet os utroligt meget til denne dag. Vi ved, at I selv har glædet jer og set frem til dagen – og forberedt jer grundigt til den store dag.

For et lille års tid siden blev jeg ringet op i et møde i København.
Da jeg kunne se, at det var Dorthe der ringede, tog jeg naturligvis telefonen.
Det var en stolt Dorthe, der bare henkastet ville spørge om jeg ville føre hende op ad kirkegulvet – og så midt i et møde.
Reaktionen fra de øvrige mødedeltagere var: ”er der noget galt, du stortuder jo!!” – Næh tværtimod, min datter skal giftes med min kommende svigersøn, Boris.
”Dorthe, hvorfor sagde du ikke noget i aftes, da vi alligevel talte sammen, fordi vi måske skulle ud at spise”
Der vidste jeg det ikke”, kom svaret prompte.

Resten af tiden da, er gået med forberedelserne – og uha da da hvor er det gået godt indtil nu. Første valg af kirke, så dato, så stedet, hvor det skal holdes etc.

(Vender mig om mod Dorthe)

Dorthe - eller skulle jeg hellere sige …..

Borghild Aslaug Pippaluk Sønnøve, skulle du have heddet, havde onkel Per og jeg bestemt. Men det fik du ikke lov til for mor.

Hvis du havde været en dreng, skulle du have heddet Brynjolf Øvli Volkvard Sigismund Dreyer Sørensen.
Nu blev du jo ikke en dreng, - Brynjolf er et gammelt nordisk vikingenavn - men lidt viking er der nu alligevel i dig.
Vikinger er viljestærke og seje.
Du har aldrig været bange for at tage kampen op og kaste dig ud i det ukendte – selv om du ikke ved, hvad dagen bringer eller hvad der ligger derude.
Vikinger er også søstærke – NU er du ikke bange for at tage Mols Linien!!.

Mht det med viking – den seje Dorthe (fra voksen årene):

Du blev tilbudt elevplads på Skejby Sygehus som bioanalytiker, men nej, det er ikke helt det, jeg ville. Det var for nemt.
Hellere RIGTIG laborant, men det var der ikke lige mulighed for her og nu, så hellere et sabbatår.

Ingen sabbatår - det er jo spild af tid - næh du tog bare en HG og en uddannelse i Phototeam pga. din store interesse i foto (hvor havde du egentlig den fra, har jeg altid undret mig over).

Så tog du til Odense for at læse på Dalum tekniske skole (var det i øvrigt ikke der, du traf Susanne?).
Fandt du ikke selv rækkehuset i Klokkens Kvarter efter at have siddet ved computeren i dagevis og søgt efter boliger?

Da uddannelsen var ved at være færdig, skulle du have et praktik år i København, hvor du skulle skrive hovedopgave.
Du sagde ja til et job på Seruminstituttet uden at have noget at bo i, men det lykkedes med din stædighed (vikingen) at finde noget i Roskilde helt uden hjælp, Der var vist også et par oplevelser undervejs med at finde noget at bo i – men det blev altså Roskilde
men flytningen måtte vi hellere end gerne deltage i!!! Det gjorde vi så.
Men var der ikke noget med, at flyttemanden glemte at komme????
Pyt, så fik I det til halv pris (Susanne flyttede vist også med).
Da du var færdig med hovedopgaven, fik du endda fast job på instituttet – du må jo have gjort et godt indtryk derude!!
Og så blev du i sundhedsvæsenet alligevel.

Hvad ville der nu været sket, hvis denne strøm af begivenheder ikke havde fundet sted.
Ville du så have mødt Boris? Hvem ved. Jo, det tror jeg. På et eller andet tidspunkt ville det nok alligevel være sket.
Vi er i det mindste rigtig glade for, at det skete – vi er utroligt glade for at du nu er en del af familien, Boris.
Du er altid i stand til at hjælpe os i IBM, når vi har PC problemer.
På den anden side ringer du – Dorthe - ikke så tit mere for at få hjælp!!

Jeg skal nok lade være med at fortælle dig, Boris, hvad min svigermor sagde til mig, da jeg blev præsenteret første gang i svigerfamilien.
Det var noget med stegt medisterpølse, hvis jeg ikke opførte mig ordentligt.
Jeg fandt aldrig ud af, hvad hun mente! Godt det samme.

Boris, i den tid vi hare kendt dig, har du altid været imødekommende, hjælpsom, tålmodig, gæstfri for nu blot at sætte nogle få ord på – og så er du en computerfreak/ekspert.
Jeg kan huske den første gang (tror jeg nok) jeg kom i dit hjem.
Som noget af det første skulle jeg se din akvariepumpe – som du stolt viste frem. Akvariepumpen skulle bringe friske forsyninger i form af vandkøling af CPU’en og grafikkortet. Computeren var naturligvis vandkølet, fordi den var pumpet helt op.
Men jeg husker også, at da du stolt åbnede computeren for at vise mig cirkulationspumpen – var den utæt.
Der dryppede bits og bytes i form af vand ud på computeren. Heldigvis sad bundkortet ikke i bunden, som navnet ellers antyder.

Jeg vil dog lige et kort øjeblik springe et år tilbage i tiden…

Du og jeg ligner hinanden siger mange folk. Derfor ved jeg også, hvordan du ser ud.
DU ER DEN PERFEKTE VÆRT. Kan du huske, at du var vært for DMdata til Robbie Williamskoncerten?

(tag billetten frem)

Vi blev forsinkede pga. et alvorligt trafikuheld på Holbækmotorvejen, så du skulle overtage værtsrollen på en restaurant for mine kunder.
Men nu ved jeg præcist, du ser ud (på den anden side boede du i København, og hvornår havde jeg lige set dig sidst), så fortalte mine kunder, at de skulle kigge efter en pige med køn pige med kort mørkt hår, men det viste sig, at du havde langt lyst hår.
I stod vist og så hinanden an i ½ time, fordi du ikke lignede beskrivelsen. Jeg nåede vist desserten. Koncerten blev dog perfekt.

Og igen til dig, Boris:
Pas nu rigtig godt på Dorthe, hun har fortjent det!!
Ligesom du også har fortjent hende.

Vi vil ønske jeg begge lykke til i fremtiden.
Vi er sikre på, at I får en lykkelig fremtid.
Det lyser langt væk af kærlighed mellem jer.
I er som skabt til hinanden.
(Vi ved jo, hvordan det er at være nygifte).

Nu skal I allerførst på bryllupsrejse til den Dominikanske Republik, hvis ellers Boris har fået lavet pas eller billet om. Nyd ferien i fulde drag.

Så er det spændende at se, hvad fremtiden byder.
(I sommerhuset sidste år – da Dorthe og Boris var på besøg ville jeg pille gyngestativet ned – hvorfor det, sagde Dorthe, det kan jo være, at I får børnebørn engang, hi hi hi hi fnis fnis)

Skal vi ikke rejse os op og udbringe et trefoldigt leve for brudeparret

De længe leve ………………………………
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registeret bruger for at kunne vurdere en tekst.

Log ind eller meld dig til.

Fantastisk! Fantastisk! 100% [1 Stemme]
Rigtigt godt Rigtigt godt 0% [Ingen stemmer]
Godt Godt 0% [Ingen stemmer]
Hverken godt eller dårligt Hverken godt eller dårligt 0% [Ingen stemmer]
Dårligt Dårligt 0% [Ingen stemmer]
Indlogning
Brugernavn

Kodeord



Er du ikke registreret bruger endnu?
Klik her for at blive det.

Har du glemt dit kodeord?
Få tilsendt et nyt ved at klikke her.
Replikboks
Du er nødt til at logge på for at skrive en replik.

Ole Willer Poulsen
18 oktober 2009
Hej Dorthe! Tak for kikket, hvor er han kær Patrick. Mette & Ole

Dorthe
24 juli 2009
Tak tak, ja Boris var hurtig at få flyttet domænet. Nu skal jeg bare have opdateret lidt på hjemmesiden.

dreyer
15 juli 2009
til lykke med dit nye domæne. det ser da ud til at være klar allerede

dreyer
11 november 2007
Til lykke med jeres nye hus. Flotte billeder af huset.

Dorthe
22 januar 2007
Så er min hjemmeside endelig oppe at køre igen, efter at have været nede siden den 29. december 2006!

Rut Smith Laadal
21 august 2006
Hejsa søde og take for sidst. Det var et flot, hyggeligt og vellykket bryllup og en god fest. Billederne er blevet rigtig gode, men det siger sig selv når I to er så søde smiley Knus Rut

Dorthe
18 maj 2006
Så er der kommet nye billeder i fotoalbummet - fra Cathrines konfirmation.

Onkel
17 december 2005
I ønskes alle en god jul. Har i nu husket at købe de sidste julegave

Dorthe
07 december 2005
Ja vi knokler stadig deruda' med lejligheden - er i gang med garderoben som gerne skulle være sidste del af projektet...

susannemadsen
06 december 2005
Det ser ud som om I har haft nok at lave på lejligheden

Replikarkiv
Copyright © 2005