Julen nærmer dig.
Skrevet af Dorthe d. December 20 2006 21:08:11
Så er der ikke mange dage til juleaften. Ja faktisk er det juleaften for os to dage i træk. Vi holder nemlig jul både den 23. og den 24 december! Rigtig hyggeligt - men også temmelig hektisk, da vi skal rejse en del frem og tilbage.
Udvidet nyhedstekst
Traditionen tro holder vi lille juleaften i Studstrup. En tradition tilbage fra 2000. Har samles det meste af familien på min side - min mor, Stig, Morten, Connie & Mikael, mormor, Anna og Boris og jeg. Middagen bliver den traditionelle med både and og flæskesteg og masser af kartofler. Når der skal danses om træet bliver det til vore "traditionelle" sange - Westlife og Bamses Venner! Og så selvfølgelig de mere almindelige julesange.

Den 24 rejser vi om eftermiddagen tilbage til Ballerup for at smide gaverne og, pakke ud og gøre os klar til endnu en juleaften. Denne gang hos Boris' forældre, der heldigvis kun bor 2 opgange fra os, så det er dejlig nemt. Hans søster kommer også.

Første juledag skal vi så holde julefrokost for hele hans og min familie. Vi bliver en 12-13 stykker og der kommer ikke til at mangle noget. Har sat Boris' mor til at stå for diverse sild og frikadeller, min mor står for kold flæskesteg og æbleflæsk. Resten står vi selv for. Muligvis tager min far drikkevarer med... Det plejer altid at blive vældig hyggeligt.