06.07.2008 Der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget.
Skrevet af Dorthe d. Juli 06 2008 10:03:39
Klokken var omkring halv tre her i eftermiddags, da vi pludselig syntes, at her lugtede lige lovlig brændt. Godt nok havde naboen tidligere i dag brændt ukrudt, men det lugtede alligevel anderledes. Kort efter kunne vi høre en masse udrykningskøretøjer nærme sig og kom tættere og tættere på. På et tidspunkt råber jeg til Boris at de altså er på vores vej. Vi løber ud på vejen og ganske rigtig, der kommer to politibiler og to brandbiler med fuld udryning på vores vej. 3 huse ved siden af vores genbo, så vi kunne se derover. Der var allrede samlet en del mennesker, så vi gik også derover for at se hvad der skete, man er vel lidt nysgerrie. Heldigvis var det ikke noget voldsomt, selvom det let kunne have udviklet sig til det. Der var nogle unge knægte som havde syntes det kunne være sjovt at antænde noget gammelt fyrværkeri og lægge det under et tørt træ hos genboen. Træet og lygtepælen som stod tæt ved antændte hurtigt og knægtene flygtede i en fart!!! Naboer fik tilkaldt politi og brandvæsen som hurtigt var her og undersøgte sagen. Heldigvi havde der været flere vidner, blandt andet vores nabo som er politibetjent, som havde cyklet ud og lede efter dem på cykel, desværre fandt han dem ikke, men havde set dem og kunne genkende dem igen. Og så to piger, som kendte deres navne og viste hvor de boede, så de viste politiet hen til deres bopæl!

Men med al den udrykning på vejen kom mange folk ud fra deres haver og skulle se hvad der skete. Og på den måde fik vi mødt en masse af vores naboer og fik talt med dem. Fandt blandt andet ud af vores nabo til den ene side (politibetjenten) skulle have gæster i aften, gæsten er min fars kollega. Og at vores anden nabo arbejder i samme virksomhed og derved også er kollega til min far! Boris mødte en gammel klassekammerats far - som skulle have gæster i aften og hvem mon de skulle have besøg af? Jamen ingen ringere end ham som har bygget vores hus i 1974 og som er far til to af Boris' tidligere folkeskolekammerater! De solgte dog til dem som vi købte huset af! Men vi stod jo så og fortalte om vores famøse fugtplet og nogle andre ting i huset og manden siger så "jamen, skal vi ikke kigge forbi i aften, så tager vi x med, det er jo ham der har bygget huset, så kan han se på det og gense det hus han har boet i i 30 år?" Det sagde vi straks ja til, så de kommer forbi klokken 19 i aften!

Verden er virkelig lille!!!

Se billederne her - Du skal være logget ind for at kunne se billederne.